Kundecase fra Atria
Effektiv palletering af kasser med robotværktøj.
Hos Klovborg Maskinfabrik har vi netop bygget dette fuldautomatiske system til palletering af kasser med robotværktøj. Systemet er udført i rustfast udgave og kan ses i videoen nedenfor.
Robotværktøjet griber kasser fra en grupperings-transportør og placerer derefter kasserne på en palle. Pallen er placeret på drevne rustfaste rullebaner. Robotværktøjet har desuden sugekopper, der med vakuum løfter pap op fra et magasin. Paparket lægges i bunden af pallen og mellem lagene af kasser, for at stabilisere pallestablen.
I videoen ses også hvordan kasserne på grupperings-transportøren løftes op, når robotværktøjet griber dem på transportøren bag robotten. Bag systemet har vi desuden installeret to rustfaste pallemagasiner, i pallemagasinerne håndteres tre forskellige palletyper, der gør hele systemet mere fleksibelt og effektivt.
Skal vi også bygge et moderne palleteringssystem til jer? Kontakt os gerne for mere information. Vi kan kontaktes på tlf. 75 76 10 11 og e-mail: info@klovborg-maskin.dk.